w1000 h600

Gode violinråd

 
Daglig vedligeholdelse:
Tør violinen af for støv og harpiks med en tør bomuldsklud hver gang efter brug. Check jævnligt og altid ved strengeskift, at stolen er ret og står vinkelret på bagsiden, samt at fødderne slutter 100 % til dækket.
 
Smør strengerillerne grundigt på sadel og stol med blyant ved strengeskift. Det skåner både stolen og overspindingen på strengen. Skift kun en streng ad gangen og stem helt op før næste streng skiftes.
 
Undgå at flytte på stolen, det ændrer klangen markant.
 
Beskyt instrumentet med et klæde eller en pose for at undgå temperaturskift og skrammer.
Brug aldrig "VIOL" eller lignende rensemidler, som indeholder lak og danner en svært opløselig hinde af skidt og harpiks, som går i forbindelse med originallakken!
 
Lad altid en violinbygger foretage nødvendige limninger og reparationer. Alt andet bliver i sidste ende dyrere og kan være uopretteligt.
 
Ældre instrumenter
Ældre instrumenter bør foruden opmonteringen checkes for skader, åbne limninger, fejlreparationer og andre defekter. Selv den mindste åbne revne eller samling kan forringe klangen til ukendelighed.
 
Visse skader kan være særdeles svære at opdage og samtidig måske være så omfattende, at reparationen overstiger instrumentets værdi. Det kan f.eks. være en revne ved stemmestokken eller langs basbjælken, en knækket hals (især på celli og kontrabasser) eller flækket skruekasse. Der kan også være tale om, at halsen er sat skævt i eller fejlkonstruktion, hvor mensuren er forkert.
 
Fejlreparationer ses ofte med anvendelse af forkerte materialer og lim samt dårlige tilpasninger. Der må kun anvendes varm snedkerlim - alle andre limtyper er ren gift for strygeinstrumenter!
 
Ved private handler er det altid en god idé at konsultere en uddannet violinbygger, inden man beslutter sig for køb. Det koster som regel kun ulejligheden. 
 
Buen:
De bedste buer laves af fernambuktræ, som giver en god klang og bedre holder svajet end de billige skolebuer af braziltræ. En skæv eller slap bue kan som regel rettes. Violinbuer bør veje omkring 60 gram, violabuer 70 gram og cellobuer 80 gram.
Vægten kan justeres lidt med beviklingen.
 
Kvalitetsbuer, som regel forsynet med navn, er ofte sølvmonterede på froschen. Sekundabuer og braziltræsbuer er nikkelmonterede. Hårmængden er afgørende. Der sættes tit for mange hår i buen, hvorved den føles tung og træg at spille med. Det samme gælder når hårene sættes for løst i og bliver for lange.
 
En flækket, revnet eller knækket bue regnes for totalskadet, også selvom den er repareret og stadig god at spille med.
 
Som alternativ til træbuer fås idag syntetiske buer i høj kvalitet til attraktive priser. Selv de billigste glasfiberbuer er yderst velfungerende og de bedre kulfiberbuer fås fra skolekvalitet til professionelt niveau.